Du kan stadig nå at være med

30. oktober 2018: – Vi blev lidt forsinket i forhold til den oprindelige plan, men nu er vi i gang, lyder det fra skovfoged John Milther fra HedeDanmark.  

I praksis betyder det, at hans kollega Allan Krog har taget fat på det forberedende arbejde rundt i sommerhusområdet, og han er begyndt at fælde de træer, der kan klares ved håndkraft. Derefter rykker de store maskiner ind for at flise og fælde.  

Arbejdet strækker sig over de næste to-tre uger: – Vi tager kontakt til hver enkelt grundejer, inden vi går i gang på grunden, lover John Milther.  

Op mod 60 sommerhusejere fordelt rundt i de tre grundejerforeninger ved Hostrup Strand har meldt sig til projekt ”Hvor blev Limfjorden af?”. Målet er for de fleste både at få ryddet op på grunden og få en bedre udsigt til fjorden. 

– Sammenlagt får det helt sikkert betydning for området, forudsiger John Milther. 

Det er muligt at få en aftale med HedeDanmark i stand, så længe Allan Krog og maskinerne er i gang ved Hostrup Strand. Interesserede er velkomne til at ringe til ham på 2028 6479

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *