Af Ingrid M. Schmidt
og Peter Jessen
6. juni 2013: Hvis vi skulle have udført kystsikring ved Hostrup Strand i dag, ville løsningen nok ikke være blevet høfder af store granitblokke ude i vandet og mindre blokke på skrænterne langs stranden.
I stedet ville eksperterne nok i dag have anbefalet en billigere løsning: sandfodring, sandfodring og sandfodring.
Det vover vi at konkludere af det foredrag, som Per Sørensen, kystteknisk chef ved Kystdirektoratet i Lemvig, holdt i forbindelse med generalforsamlingen i Kystbeskyttelseslaget Hostrup Strand 31. maj i Lem Samlingshus.
Per Sørensen var inviteret til at fortælle om kystsikring generelt og give en vurdering af de fremtidige udfordringer langs kysten. Med et smil bemærkede han allerede i starten af sit foredrag, og han nok ville komme til provokere forsamlingen en smule.
Kystdirektoratet har overansvaret for vore kyster og skal blandt andet give tilladelse til enhver form for kystbeskyttelse – både til lands og til vands.
Per Sørensen har været ansat i Kystdirektoratet i mange år og kender både Hostrup Strand-området og vores kystbeskyttelsesanlæg godt. Han var i sin tid involveret i arbejdet omkring kystbeskyttelsen ved Hostrup Strand.
– Siden da har vi fået mange erfaringer med kystsikring, påpegede han og tilføjede med et smil: – Jeg har efterhånden været så længe i Kystdirektoratet, at jeg begynder at blive ramt af det, jeg selv har været med til at lave for 10-15 år siden.
Kysten næsten uændret i 50 år
Hostrup Strand-kysten ligger som bekendt dybt inde i Venø Bugt, vender mod sydvest og har i sit bagland et stort sommerhusområde. Dér ligger vi forholdsvis beskyttet mod vind og vejr – og mod kyst-erosion, fremgik det af foredraget.
Per Sørensen viste under sit foredrag blandt andet et luftfoto fra 1999 over vores kyststrækning og sammenholdt det med et luftfoto fra 1945 for at illustrere, hvad der skete af ændringer med kysten ved Hostrup Strand gennem de mange år. Og det er forbavsende lidt. Kystlinjen var stort set uændret siden 1945.
Herefter viste han et luftfoto fra 2012 – efter at kystsikringen er udført og har virket i flere år. Kystlinjen er fortsat stort set uændret. Kun et par steder har fjorden gnavet sig lidt ind i skrænterne langs stranden.
– Og det er faktisk jeres egen skyld. Det skyldes nemlig kystsikringen, sagde Per Sørensen drillende.
(Kort og luftfotos kan ses på netsiden Danmarks Miljøportal – klik her www.arealinfo.dk)
Dagligt slid – og storm
Fagfolk taler generelt om to former for kyst-erosion:
akut erosion – som sker ved storme og ekstraordinært højvande, og
kronisk erosion – som foregår hen over tid.
Den kroniske erosion ved Hostrup Strand er meget lille. Så hvis der ikke var noget, der hed orkaner, voldsomme storme og kraftig højvande, behøvede vi slet ikke spekulere over sikring af kysten.
Fra 1945 til 1999 skete der ingen større erosion ved Hostrup Strand.
Men så kom der nogle storme, som truede med at æde Kystvejen og for at sikre dén, blev kystsikringen med fire-fem bølgebrydere og sikring af skråningerne langs vejen udført i 2004-05, fortalte Per Sørensen.
Men den slags indgreb har en pris. Kystsikringen har ført til en kronisk erosion nedstrøms, der hvor kystsikringen ”slipper op”. Det fremgik tydeligt af Per Sørensens kort og luftfotos.
På et luftfoto fra 2012 ses et indhug i kysten efter den østligste bølgebryder. Tilsvarende kan i øvrigt ses ved Gyldendal, hvor havneanlægget har samme virkning som en kæmpestor bølgebryder.
Læside-erosion
Per Sørensen gav en logisk forklaring på fænomenet, som kaldes læside-erosion:
– Kystsikring eller ej bliver bølgerne jo ved med at komme ind med uændret styrke. Og hver gang man laver en fast belægning eller etablerer en bølgebryder, fjerner man en såkaldt sedimentkilde. Bølgebryderne skaber læ inde bag ved og stopper/samler sandet – som så mangler længere nede ad kysten, hvor det skulle være med til at sikre kysten.
Det skal man være klar over. Hver gang man griber ind i de naturlige processer, har det nogle konsekvenser.
Senere summerede han op:
– Der sker næsten ingen kronisk erosion på strækningen, men til gengæld sker der læsideerosion fra bølgebryderne. Enkelte gange sker der en akut erosion – ved et kraftig storm eller ekstrem højvande – men generelt er erosionen ved Hostrup Strand meget lille.
Kystbeskyttelse
Per Sørensen gennemgik de forskellige typer af kystbeskyttelse, vi benytter os af herhjemme: Høfder, bølgebrydere, diger, skråningsbeskyttelse og sandfodring, og ridsede fordele og ulemper op ved de forskellige.
Bølgebrydere:
De tilbageholder sand. De stopper ikke tilbagerykning af kysten, men reducerer den. De sikrer passage langs stranden. Der er pænt store udgifter til både anlæg og drift.
Sandfodring:
Skal ske år efter år; men til gengæld stopper sandfodringen en tilbagerykning af kysten. Sandfodring er dyrt i anlæg, men udgiften til vedligeholdelse er rimelig.
Skråningsbeskyttelse:
Traditionelt har man lagt sten ud for at beskytte veje og sommerhuse. Det giver beskyttelse i et stykke tid, men det har en pris. Økonomisk set er det ikke den bedste løsning. Kystsikringen kunne være lavet billigere med fodring med rent sand. I Holland bruger man kun sand til kystsikring.
Sand genskaber naturen. Sandfodring er dyrere i anlæg, men billigere i drift. Ved Hostrup ville det være oplagt et hente det sand, der har lagt sig længere inde i bugten. For eksempel hvert femte år. Men foreløbig har det ikke været muligt at få en tilladelse igennem hos Naturstyrelsen. Noget tyder dog på, at der er en opblødning på vej.
Bølgebryderne kræver vedligeholdelse. Blandt andet i form af sandfodring eller beskyttelse der, hvor bølgebryderne udløser læsideerosion. Desuden synker bølgebryderne med årene, så det kan blive aktuelt at lægge nye granitblokke ovenpå. Når man piller i naturen med passiv kystbeskyttelse glemmer man ofte udgiften vedligeholdelse.
Sandfodring skal der til
Trods alle effekterne af en traditionel kystbeskyttelse mente Per Sørensen, at kystsikringen ved Hostrup Strand er fornuftig og har haft den ønskede virkning. Området ser pænt ud. Organisationen er også i orden med et kystbeskyttelseslag – og der i budgetterne sat de nødvendige penge af til den løbende sandfodring, som vi ikke slipper udenom.
”Vores” sand skal tilbage
Foredraget førte til flere spørgsmål og bemærkninger på mødet.
Medlem af kystbeskyttelseslagets bestyrelse Svend Blæsbjerg: – Kystsikringen blev lavet for at redde Kystvejen. Det skal vi huske. Vi ville ikke ødelægge stranden med vinkelrette høfder. Derfor blev det bølgebrydere. Aflejringen sker mod vest, vandet æder sig ind mod øst. Derfor har vi lavet en skråningssikring. Vi ved godt, at det flytter problemet, og at der skal sandfodres. Hvad angår sandfodring, burde vi have lov til at hente ”vores sand”, som med tiden havner nede i bunden af bugten, tilbage til Hostrup i stedet for, at vi skal hente dyr muldjord andre steder fra.
Per Sørensen er enig i, at vi bør have lov til at hente ”vores” sand tilbage til brug ved sandfodring. Når det indtil videre ikke har været muligt, skyldes det, at det er en anden myndighed end Kystsikringsdirektoratet, som skal give lov – nemlig Naturstyrelsen, som hidtil har haft en anden opfattelse i spørgsmålet. Men en opblødning er måske på vej.
– Mit råd er: Søg om lov til at tage sand ved slusen og ”lægge tilbage igen”. Forhåbentlig kan vi så inden for de næste to år få lov til at hente sandet længere nede i bugten, sagde Per Sørensen, som konstaterede, at bølgebryderne i kombination med sandfodring er den rigtige løsning ved Hostrup Strand.
Jorddepot efter kloakeringen
Den afgående formand for kystbeskyttelseslaget, Jens Chr. Olesen, gjorde opmærksom på, at overskudsjord fra kloakeringsprojektet ved Hostrup Strand vil blive lagt i depot ved Hostrup, så noget af jorden kan bruges til at fylde i skrænterne langs kystvejen, når de beskadiges af kommende storme. Skive Vand har fået en landzonetilladelse til at placere jorddepotet på marken nord for Teglgaardvej.
En sommerhusejer gjorde opmærksom på, at kystsikringen har skabt problemer ved kysten ud for hjørnet af Kystvejen/Teglgaardsvej, hvor fjorden æder sig ind i skrænten.
I sit foredrag kom Per Sørensen i øvrigt også ind på den situation, der vil opstå ved en generelt stigende vandstand i fjorden som følge af klimaændringerne.
Ved hjælp af kort fra netsiden www.klimatilpasning.dk viste han, hvordan engen omkring Febækken og de nærmest liggende sommerhuse er i fare for oversvømmelse ved ekstrem højvande i dag – hvis vandstanden i fjorden stiger med en halv meter.
Interesserede kan selv gå ind på netsiden og tjekke situationen.