Generalforsamlingen i Kystbeskyttelseslaget Hostrup Strand fredag 30. maj 2008 i Lem Samlingshus:
66 fremmødte.
Formanden for laget, Jens Chr. Olesen, bød velkommen.
Valg af dirigent
Vagn Lykke blev foreslået af bestyrelsen og valgt med applaus.
Årsberetning og regnskab v. Jens Chr. Olesen
Jeg vil allerførst starte med et lille tilbageblik:
På generalforsamlingen den 28. maj 2006 indeholdt min beretning for året 2005 primært de aktiviteter, der var sket i forbindelse med etablering af den af Kystdirektoratet godkendte kystbeskyttelse.
På generalforsamlingen den 20. maj 2007 indeholdt min beretning for året 2006 primært de aktiviteter, der havde været omkring reparationer af kystbeskyttelsen efter stormene 12. – 14. januar 2007 med kraftig stormvejr med deraf følgende høj vandstand i Limfjorden og hvor stormen kulminerede 12. – 14. januar 2007 sammen med en meget høj vandstand og dermed forårsagede relativ store skader på kystbeskyttelsen og dermed også på vejen.
Bølgebryderne tog som sagt ingen skade, men kunne dog ikke forhindre, at skråningerne bag disse blev kraftig ødelagt, men det var tydeligt, at bølgebryderne gjorde gavn, idet ødelæggelserne typisk var på skråninger imellem bølgebryderne og ikke direkte bag bølgebryderne. Reparation af disse skader kostede ca. kr. 140.000 excl. moms
På generalforsamlingen nu her i år, den 30. maj 2008 for året 2007, vil min beretning så primært indeholde de aktiviteter, der er sket siden sidste generalforsamlingen og frem til nu.
På generalforsamlingen sidste år blev bestyrelsen opfordret og bemyndiget til at undersøge yderligere sikringsforanstaltninger i samarbejde med Kystdirektoratet og efterfølgende forelægge dette for medlemmerne, samt at komme i en tættere dialog med Skive kommune.
Som jeg også nævnte på generalforsamlingen i 2007 fremsendte Kystsikringslaget i marts 2007 et overslag til Kystdirektoratet på udbedring af skaderne fra januar 2007 og overslag på en forstærkning af kystsikringsanlægget – overslagsmæssigt opgjort til kr. 1.800.000 excl. moms.
Juli 2007 meddeler Kystdirektoratet, at de har vurderet, at projektet, som Kystsikringslaget fremsendte den 7. marts 2007 angående udbedring af stormflodsskader samt forstærkning af kystsikringsanlæggets skråninger, kan gives et tilsagn om et tilskud på max. Kr. 500.000 dog højest en 1/3 af anlægsudgifterne.
August 2007 havde vi et møde med Skive Kommune angående vejafvandingen på Kystvejen, idet afvanding af vejen til dels ødelægger skråninger ved erodering.
Kommunen kunne godt se problematikken og derfor accepterede de også uden omkostninger for Kystsikringslaget at etablere en form for ”afvandingsrender” på de laveste steder langs vejen, således at vandet ledes ned på stranden uden at ødelægge skråningerne.
Vi kan nu se, at det hjælper nogle steder, andre ikke. Vandet finder sine egne veje.
Sidst i september aftalte vi et møde med Kystdirektoratet og VG – entreprenøren fra Lemvig til den 10. oktober 2007 angående mulighederne for en bedre sikring af kysten, samt hvilke muligheder vi havde inden for den givne tilladelse.
I mødet deltog repræsentanter fra Kystdirektoratet, repræsentanter fra Kystsikringslaget og en repræsentant fra VG – entreprenøren i Lemvig.
Kystsikringsanlægget med de til dato delvis udbedrede skader blev besigtiget og forskellige forslag til forstærkning af kystsikringsanlægget blev drøftet.
På spørgsmål/forslag fra Kystsikringslaget om en eventuel forhøjelse af bølgebryderne og forstærkning af Kystsikringsanlæggets eroderede skråninger bag bølgebryderne fremførte Kystdirektoratet blandt andet følgende:
– At en forhøjelse af selve bølgebryderne efter deres vurdering ingen virkning ville have.
– At en forstærkning af de eroderede og udsatte skråninger bag bølgebryderne, som foreslået af Niels Kristian fra VG i Lemvig, efter deres vurdering måtte være det bedste og som efter deres umiddelbare vurdering måtte kunne udføres indenfor den givne tilladelse fra 22. oktober 2004.
– At Kystdirektoratet på baggrund af en konkret ansøgning ville tage endelig stilling til om denne forstærkning, som forslået kan udføres indenfor den givne tilladelse eller med en evt. ny administrativ tilladelse fra Kystdirektoratet.
Det blev aftalt på mødet, at Kystsikringslaget skulle fremsende ansøgning om tilladelse til forstærkning af kystsikringsanlæggets skråninger, som Kystdirektoratet ville forsøge at behandle hurtigt således, at Kystsikringslaget kunne fremskynde forstærkningen med henblik på at undgå skader ved kommende højvandssituationer.
Den 11. oktober, dagen efter mødet den 10. oktober, meddeler Kystdirektoratet, at der måske kunne være tvivl om hvad Kystdirektoratets tilsagn fra juli 2007 om tilskud, til reparation af skader på diger og anden kystbeskyttelse som følge af stormflod dækker. Kystdirektoratet præciserer dette med, at det tilsagn vi har modtaget kun gælder reparation af skader og ikke til forhøjelse, forstærkning eller nyetablering af skræntfodsbeskyttelse.
Den 16. oktober fremsender vi som aftalt på mødet den 10. oktober referatet samt den formelle ansøgning om tilladelse til forstærkning af kystsikringsanlæggets eksisterende skrænter bag bølgebryderne mod erosion i forbindelse med storme og højvandssituationer.
Ansøgning var formuleret således: ” Med henvisning til Kystdirektoratets godkendelse af 22. oktober 2004 på tilladelse til etablering af kystbeskyttelse ved Hostrup Strand og møde med Kystdirektoratet på åstedet den 10. oktober 2007, anmoder Kystsikringslaget hermed Kystdirektoratets accept/tilladelse til at kystsikringslaget må forstærke de etablerede skråninger og dermed minimere kommende skader på disse, ved de ekstreme højvandssituationer, vi desværre har været udsat for og som vi kan forudse vil forekomme hyppigere i de kommende år.
Som drøftet ved mødet den 10. oktober 2007 ønskes forstærkningen udført således:
* Strækningen udgør ca. 400 løbende meter fra den vestligste bølgebryder mod øst hen mod Feebækken.
* De eksisterende skråninger retableres om nødvendigt
* Der udlægges fibertex på skråningerne med skråningsfod i kote – 0,50 og topkote i 2.20.
* Ovenpå fibertex udlægges 40 – 150 mm ral.
* Ovenpå udlægges Norit – 60 – 300 kg dæksten (ca. 8 ton pr. meter).
* Topkote herefter ca.+ 2,50 og terrænkote ca. +1,75.
Med denne forstærkning håber Kystsikringslaget, at kystsikringen kan modstå erosion i forbindelse med højvandssituationer og dermed undgå de ekstreme ødelæggelser, vi tidligere har været udsat.
Ovennævnte forstærkning/sikring af skråningerne anmoder Kystsikringslaget hermed hurtigst mulig at få en tilbagemelding fra Kystdirektorat på – enten ved at der ikke er noget til hinder for, at Kystsikringslaget kan udføre forstærkningen indenfor den givne tilladelse fra 22. oktober 2004 eller også ved en supplerende administrativ tilladelse.
Såfremt der måtte ønskes yderligere oplysninger m.v. bedes Kystdirektoratet kontakte undertegnede formand for Kystsikringslaget.”
Den 6. november beklager Kystdirektoratet, at de endnu ikke har svaret på vores brev af 16. oktober, men at de forventer at kunne svare inden for den kommende uge.
Den 21. november rykker vi for svar.
Den 27. november meddeler Kystdirektoratet:
At vores ansøgning desværre ikke falder ind under type 3 (stormskadereparation).
At uanset hvordan vi vender og drejer det, omfatter den oprindelige tilladelse ikke en tilladelse til en stenkastning, hvilket de beklager ikke at have været opmærksom i første omgang, da de meddelte tilsagn om tilskud på de kr. 500.000. De beklager det meget og meddeler samtidigt, at tilskuddet nu kun kan udgøre kr. 122.333, hvilket er tilskud til afretning af skrænten samt tilkørsel af sand.
Den 14. december meddeler Kystdirektoratet så igen, at projektet alligevel ikke opfylder kriterierne for tilskud som følge af stormflod – tidligere oplyst af Line Henriette Broen den 27. nov. 2007) samt at vores ansøgning er flyttet fra type 3 (stormflodspuljen) til type 2 (renovering/forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse).For type 2 – gælder andre tilskudsregler hvilket bevirker, at tilskuddet max. kan udgøre kr. 200.000, dog højest 1/3 af anlægssummen. Arbejdet skal endvidere være afsluttet senest den 1. december 2008.
Den 14. december meddeler Kystdirektoratet efter høring, ved Miljøcenter Ringkøbing og Skive kommune, tilladelse til genopbygning og forstærkning af kystsikringsanlægget, som ansøgt på en strækning af ca. 400 meter fra den vestligste bølgebryder mod øst hen mod Feebækken, samt at tilladelsen bortfalder hvis ikke den er udnyttet inden et år fra tilladelsens dato.
Den 20. januar 2008 havde vi et bestyrelsesmøde hvor vi, udover planlægning af den forestående generalforsamling, drøftede forslag til forstærkning af kystsikringen, som kystdirektoratet netop havde meddelt tilladelse til samt drøftede den fremtidige vedligeholdelse m.m.
I bestyrelsen frygter vi, at de klimatiske ændringer med kraftige og hyppige storme vil medføre en ikke uvæsentligt forøgelse af de fremtidige vedligeholdelsesudgifter på den del af kysten, der er beskyttet med sandfodring. Vi vurderer på den baggrund, at en forstærket kystbeskyttelse på en del af den mest udsatte del af strækningen vil kunne være økonomisk attraktiv over selv en kortere årrække.
Vi besluttede samtidigt, at vi på den forestående generalforsamling ville anbefale generalforsamlingen, at det godkendte forstærkningsprojekt gennemføres.
Overslagsprisen er udregnet til kr. 1.400.000 excl. moms og evt. tilskud.(p.t. meddelt kr. 200.000 i tilskud), samt at vi ønsker generalforsamlingens stillingtagen til, om den ekstraordinære udgift skal finansieres ved forhøjelse af driftsbidraget over en kortere eller længere årrække.
Forslag til forstærkningsprojekt samt forslag til finansiering vil blive gennemgået under punkt 3 på dagsordenen.
11 dage efter vores bestyrelsesmøde, hvor kystsikringen var intakt, blev vi så den 31. januar 2008 udsat for årets første vinterstorm. Stormen og det efterfølgende højvande anrettede en del skader på udsatte steder på vores kystsikring.
Skaderne blev udbedret her i april/maj måned ved tilkørsel af ca. 900 m3 ler/fyldjord til en udgift på ca. kr. 50.000 incl. moms
Her ved slutningen på min årsberetning vil jeg godt gøre opmærksom på konsekvenser af klimaændringer på danske kyster og dermed også på indre farvande, som vi i Kystsikringslaget bør tage alvorligt.
Vi vil komme til at se meterhøje stormsflodsbølger, der igen og igen oversvømmer de lavest liggende arealer, eroderer skråningsbeskyttelse samt ødelægger kystbeskyttelser.
Gennemsnitstemperatur vil om 65 år være steget mellem 2 og 3 grader. Vinterhalvåret vil byde op imod 43 procent mere nedbør og de enkelte regnskyl vil være tyve procent kraftigere end i dag.
Opvarmningen forventes at få vandstanden i havene til at stige op imod ¾ meter og stormfloder giver maksimale vandstande, der er mere end en meter højere end tilfældet er i dag.
Dette vil generelt føre til øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed mod skrænterosionen og dermed vil Kystbeskyttelseslagets driftsudgifter fremover sandsynligvis blive større til udbedring og reparation efter stormskader.
Vi bør derfor allerede nu fokusere på konsekvenserne af klimaændringerne og derfor anbefaler undertegnede, som formand for Kystsikringslaget, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til et forstærkningsprojekt, som vil blive gennemgået under punkt 3.
Til sidste vil jeg gerne takke mine kollegaer i bestyrelsen og Skive Kommune for et godt samarbejde i 2007. Og tak til Ingrid og Peter for deres arbejde med hjemmesiden.
Efterfølgende var der et par spørgsmål til beretningen:
1. Jens Østergaard: Da vi i sin tid begyndte drøftelserne om kystsikringen var der udbredt enighed om, at vi sådan set godt kunne undvære Kystvejen. Det er urimeligt, at det stort set kun er sommerhusejerne, der skal afholde udgifterne til vejens vedligeholdelse. Jeg går ind for, at vi holder anlægget vedlige som efter stormen i 2007 og med sandfordring.
Vagn Lykke: Aftalen omkring Kystvejen er, at Kystsikringslaget sørger for at vejen er der. Kommunen sørger for, at den bliver vedligeholdt.
Jens Christian Olesen: Kommunens udgangspunkt for at gå med i projektet var bevarelsen af Kystvejen. Vi har udgiften til at sikre vejen, ikke til vedligeholdelsen. Sandfodringen er planlagt hvert 5. år, og den sparer vi op til.
2. Otto Olesen: Kunne man ikke fodre med noget, der holder bedre. Muldjord og let ler forsvinder hurtigt ud i vandet.
Jens Christian Olsen: Der er nye regler på vej, som vil gøre det sværere at få kørt jord til for rimelige priser. Alt afhængig af, om jorden bliver hentet i landzone eller byzone skal der tages prøver af den, og de prøver skal vi betale. Denne gang tog vi det, vi kunne skaffe til en god pris. Vi gav 30 kr. pr. kubikmeter.
Der var ikke yderligere spørgsmål til beretningen og ingen ytrede sig kritisk erklærede dirigenten den for vedtaget.
Regnskabet for 2007 blev fremlagt med indtægter på 89.850 kroner og udgifter på 149.927 kr. Med renteindtægter på 4.038 gav det et underskud på 56.039 kr.
Regnskabet balancerer med aktiver og passiver på 2.788.142 kr.
Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.
Fremlæggelse af forslag til forstærkning af kystsikringen:
Jens Christian Olesen fremlagde bestyrelsens forslag til forstærkning af kystsikringsanlægget:
” På baggrund af blandt andet drøftelser med Kystdirektoratet og VG – entreprenøren fra Lemvig, har Kystsikringslaget den 16. oktober 2007 fremsendt ansøgning til Kystdirektoratets om tilladelse til genopbygning og forstærkning af kystsikringsanlægget.
Ansøgningen skal ses bl.a. i lyset af, at Kystsikringslaget vil forsøge, at forstærke de etablerede skråninger og dermed minimere kommende skader på disse, ved de ekstreme højvandssituationer, som vi desværre har været udsat for de sidste par år og som vi kan forudse vil forekomme hyppigere i de kommende år.
Projekt beskrivelse:
Anlægget strækker sig fra den vestligste bølgebryder mod øst hen mod Feebækken, en strækning på ca. 400 meter
De eksisterende skråninger retableres om nødvendigt
Der lægges fibertex på skråningerne med skråningsfod i kote – 0,50 til topkote i 2.20.
Ovenpå fibertex udlægges 40 – 150 mm ral.
Oven på rallen udlægges Norit – 60 – 300 kg dæksten (ca. 8 tons pr. meter).
Topkote herefter ca.+ 2,50 og terrænkote ca. +1,75.
Kystdirektoratet har den 14. december 2007 meddelt tilladelse til det ansøgte.
Projektet skal være afsluttet senest den 1. december 2008.
Økonomi:
Anlægsudgifter til den ønskede forstærkning udgør overslagsmæssigt:
400 meter a’ kr. 3.200,00 kr. 1.280.000,00 excl. moms
Diverse uforudsete udgifter kr. 120.000,00 excl. moms
kr. 1.400.000,00 excl. moms
*Minus tilskud kr.- 200.000,00 excl. moms
Netto i alt kr. 1.200.000,00 excl. moms
Finansiering:
Der optages et banklån på kr. 1.200.000 (variabel rente – p.t 7,6 %), som foreslås finansieret over 10, 15 eller 20 år ved forhøjelse af det årlige driftsbidrag med den pågældende ydelse på lånet.
Der opkræves i alt 599 parter af sommerhusejerne.
- eks.: 10 år – årlig ydelse – udgør 172.800 – svarer til kr. 288 pr. part
- eks.: 15 år – årlig ydelse – udgør 132.000 – svarer til kr. 220 pr. part
- eks.: 20 år – årlig ydelse – udgør 112.200 – svarer til kr. 187 pr. part.
* Her forudsættes, at de kr. 200.000,00 kr., der max er givet tilsagn om i tilskud, udelukkende anvendes i dette projekt og ikke til at nedbringe de afholdte udgifter til reparation af skader efter stormene.
Der er ikke moms på ovennævnte ydelser, hvilket medfører, at der ikke skal opkræves moms af det ydelsesbidrag til lånet, der evt. måtte skulle opkræves af grundejerne.”
Vi er i bestyrelsen bange for, at klimaændringer og høje vandstande kan skade kystsikringen. Vi mener, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og tror derfor, at en forstærkning af anlægget vil minimere de kommende driftsudgifter; men vi kan ikke udstede garantier. Efter drøftelser med Kystdirektoratet mener vi, at det beskrevne er den bedste løsning.
Dirigenten åbnede herefter for spørgsmål og kommentarer:
Lene Kopp: Hvor går de 400 meter?
Jens Chr. Olesen: Cirka langs med de nuværende bølgebrydere.
—
Lene Kopp: Jeg har mine tvivl omkring en løsning med fiberdug. Der blev også lagt en fiberdug ud for cirka 25 år siden, og den holdt ikke. Hvad med i stedet at lægge en tungtens-bølgebryder mere ud i hver ende af anlægget?
Jens Chr. Olesen: Det er en mulighed; men vi risikerer blot at flytte problemerne. Desuden ville det kræve en helt ny kystbeskyttelsessag. Der var i øvrigt flere bølgebrydere med i det oprindelige projekt, men de blev droppet af økonomiske hensyn.
Jens Otto Jensen: Et problem med fiberdugen er, at vandet går op og ind under den.
Jens Chr. Olesen: Ja. Vi skal sikre, at vandet ikke løber bagom. Derfor er topkoten sat til 2.2, og der skal laves afløbsrender. Men som sagt: Vi kan ikke give garantier.
—
Svend Blæsbjerg: Kystvejen er alfa og omega for hele området. Derfor burde Skive Kommune bidrage med mere. Halvdelen af gæsterne ved stranden kommer udefra. Når det gælder kystsikringen skal vi tage det alvorligt og gøre arbejdet ordentligt. Måske skal der en sluse til for at afhjælpe problemerne med vand på de lave områder.
I øvrigt mener jeg, at grundejerforeningerne ved Hostrup Strand og Kystbeskyttelseslaget burde slår sig sammen med én fælles bestyrelse. Det ville give bestyrelsen mere volumen og sikre bedre tilbud på vedligeholdelsen af veje og lignende. På samme måde som det er et fælles anliggende for alle at bevare Kystvejen.
Vagn Lykke: Selve spørgsmålet om vejen og Skive Kommunes bidrag lader vi ligge og koncentrerer os om det, vi skal gøre noget ved. Også spørgsmålet om en sammenlægning af foreningerne hører hjemme i andet regi; men det er i orden at nævne det.
—
Lene Kopp: Hvorfor stopper kystsikringen der, hvor den stopper?
Jens Chr. Olesen: De fire bølgebrydere og depotet er lagt der, hvor vi i sin tid fik det anbefalet. Måske skulle de have været rykket.
—
Per Ravn: Hvordan kommer det til at se ud på stranden og på skrænten, hvis forstærkningen bliver gennemført? Det er i øvrigt ikke besværet værd at diskutere Skive Kommunes bidrag. De, der er truet, og de, der har rekreationsværdien, betaler.
Jens Chr. Olesen: Vi fik sidste år en del kritik af de sten, der blev lagt ved foden af skrænten, den såkaldte pølse; men de har faktisk vist sig at danne en slags minihøfde, der har hindret en del materiale i at svømme væk. Vi snakket nu om at lægge en fiberdug ud og sikre den med ral og sten. Foroven vil stenene komme over vejniveau. Vandet skal kunne løbe hen til nogle render.
—
Christian Andersen: Var bølgebryderne ikke højere i starten? Har de sat sig? Ville det hjælpe at forhøje dem?
Jens Chr. Olesen: Ifølge Kystdirektoratet ville det ikke have nogen virkning at forhøje dem. Uanset, om man kan se bølgebryderne eller ej ved højvande, virker de. Jeg tror, at de har sat sig lidt, men vi har ikke målt det.
—
Otto Olsen: Jeg tror ikke på en forstærkning.
Kirsten Rahbek: Jeg savner facts. Hvor meget kan en forstærkning holde til?
Jens Chr. Olesen: Andre tilsvarende kystsikringsprojekter har holdt til storme, men anlæggene ligger jo ikke ens. Vi har sat topkoten til 2.2 og sikrer mod omløb. Vandet bliver ledt væk, så vi tror at anlægget er holdbart. Undtagen, hvis der kommer kraftige isskruninger, men det er der jo ikke meget, der tyder på.
Kirsten Rahbek: Ville mere sand hjælpe?
Jens Chr. Olesen: Det afhænger af vindretningen. Vi skal regne med at udbedre skader hvert år.
—
Kirsten Rahbek: Hvor langt strækker de 400 meter sig?
Jens Chr. Olesen: Fra det røde badehus til Febækken er der ca. 700 meter. De 400 meter svarer cirka til strækningen langs med bølgebryderne.
Vagn Lykke: To ting ligger fast: Hvor omfattende kystsikringsanlægget må være, og hvordan fordelingen af parter er.
—
Niels Jørgen Hyldgaard: Fakta og natur er to svære størrelser at holde op mod hinanden. Vi skal gøre noget for at bevare området. Det lyder i øvrigt konstruktivt med en sluse.
—
Godtfred Hansen: Vi snakker om lappeløsninger. Vi flytter blot problemet hen mod Febækken.
Ole Knudsen: Det er et problem, at Febækken ikke kan klare at lede vandet væk efter storme. Flere huse har været generet af vand.
Jens Chr. Olesen: Det er rigtigt, at der har været mere vand i de lave områder bag Kystvejen. Vi er nødt til at sikre en afvanding af vejen.
—
Otto Olesen: Vi snakket om store anlægsudgifter, og der kommer flere til.
—
Per Ravn: Hvad vil vi? Vil vi have en hård stenskråning, eller vil vi lade vandet gnave sig ind? Vi skal under alle omstændigheder betale. Så hvilken metode, hvilke løsninger tror vi på? Vi har diskuteret selve kystsikringen for lang tid siden.
—
Karen Marie Sørensen: Jeg har hus på Kaprifolvej og føler mig lidt bondefanget. Vi har ikke fået andet ud af kystsikringen end, at vandet nu gnaver ind i skrænten henne hos os.
Arne Johansen: Hvad er kystsikringen værd for os? Den er guld værd! Og efter lidt problemer i starten holder kommunen nu Kystvejen til UG. Hvad vil vi give for at bevare Kystvejen? Jeg giver ikke meget for vore egne kundskaber omkring kystsikringen, jeg lytter til eksperterne i Kystdirektoratet. Vi kan kun komme ud af det her ved at nedlægge laget; men en udvidelse bliver nok svær at få vedtaget.
Vagn Lykke: Der er ingen tvivl om, at vi skal vedligeholde kystsikringen. Spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre det billigst.
Karin Johansen: – Jeg ved ikke, om det er til nogen trøst, men der forsvinder noget af kysten hvert år. Det er der ikke noget at gøre ved.
Per Ravn: Hvad påvirker hvad? Een ting ligger fast: Sandet vandrer ind i bunden af Venø Bugt.
Kirsten Rahbek: Kystsikringen bør da sikre hele vores kyststrækning.
Jens Chr. Olesen: Laget svigter ikke nogen; men vi kan kun arbejde inden for den godkendte strækning. Ellers snakker vi om et helt nyt kystsikringsprojekt, og det er et meget omfattende arbejde.
Vagn Lykke: Udgangspunktet for kystbeskyttelsen er, at vi skal vedligeholde den del af kysten med sandfodring. Spørgsmålet er, om der er bedre løsninger på længere sigt.
Otto Olesen: Jeg vil gerne bevare Kystvejen; men jeg tror mere på vedligeholdelse end på en forstærkning.
Jens Østergaard: Jeg mener, at vi bør reparere som efter stormen i 2007.
Jens Chr. Olesen: Vi skal være enige om en forstærkning. Vi skal ikke strides. bestyrelsen kommer med sit forslag om en forstrækning, fordi vi fik det som opdrag på sidste års generalforsamling. Hvis prognoserne om flere store og højere vandstande holder, risikerer vi, at udgifterne til vedligeholdelse bliver meget dyrere end nu, men jeg hører nu en vis skepsis og bekymring over for forslaget. Vi kan også vælge at se tiden an og nøjes med at bruge et beløb hvert år til vedligeholdelse. Så kan vi tage sagen op igen næste år. Vi vil ikke sætte jer i udgifter til ingen verdens nytte. Bestyrelsen trækker ikke noget ned over hovedet på jer. jeg vil nødig være med til at sætte noget i gang, som vi ikke er enige om.
—
Lene Kopp: Hvis vi forkaster forslaget, skal vi så søge tilladelse igen?
Jens Chr. Olesen: Ja, arbejdet skal gøres inden december 2008.
—
Lene Kopp: Jeg anerkender bestyrelsens arbejde, men vi er nogen, der synes, at det er noget skævt.
Ole Knudsen: Udgiften til en forstærkning er peanuts i forhold til husenes værdi og glæden ved området. Stor ros til bestyrelsen for dens arbejde.
—
Søren Skov: Det er et stort projekt. Som anlægget er vedligeholdt indtil nu, er det gjort godt. Men hvis vi siger ja, mener jeg ikke, at laget skal stå for finansieringen. Det vil jeg hellere selv stå for. Jeg investerer gerne i kystsikringen.
—
Per Ravn: Ros til bestyrelsen for dens arbejde.
—
Arne Johansen: (Vi har tidligere haft et samarbejde mellem grundejerforeningerne med fælles møder for formændene. En sammenlægning ville gøre os mere slagkraftig, men vi har ikke helt de samme interesser.) I skal ikke droppe projektet.
Vagn Lykke: Det er en vanskelig situation. Jeg repræsenterer Skive Kommune og står med 150 stemmer, men jeg vil nødig være afgørende for afgørelsen. Alternativet her og nu kunne være at sige til bestyrelsen, at den skal komme med forslaget igen, når det er mere nødvendigt. Indtil da må vi fylde op.
—
På baggrund af de mange betænkeligheder over for forslaget om en forstærkning af kystsikringen bad Jens Chr. Olsen dirigenten om at holde en pause i generalforsamlingen, og det skete. I pausen holdt bestyrelsen et ekstraordinært møde, og efter det var formanden klar med en ny udmelding:
Jens Chr. Olesen: Bestyrelsen ønsker at stille forslaget i bero, så vi kan arbejde videre med sagen. Også den finansielle del. Hvis det er aktuelt at tage det op igen næste år, vil det fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen.
Lene Kopp: Jeg savner en oversigt over matrikler og antallet af anparter.
Jens Chr. Olesen: Den står i forbindelse med vedtægterne.
Vagn Lykke: Jeg konkluderer, at der er opbakning i forsamlingen til at sætte sagen i bero og tage den op igen til næste generalforsamling.
Jens Chr. Olesen: Tak for de mange gode tilkendegivelser, I er kommet med. Dem kan vi bruge til det videre arbejde.
—
Forslag fra medlemmerne:
Stillet af familien Kopp på Egernvej 13 v. Lene Kopp: En bænk og en trappe ned til stranden ud for Dådyrvej. Det er svært at komme ned på stranden på det sted.
Jens Chr. Olesen: bestyrelsen vil se på placeringen af bænke og trapper.
Fremlæggelse af budget for 2008:
Jens Chr. Olesen fremlagde et budget for 2008 med udgifter for sammenlagt 148.000 kr. Heraf er de 130.000 afsat til reparationer og sandfodring. Det indebærer en stigning på medlemsbidraget fra 187,50 kr. pr. part til 309 kr. incl. moms.
Det blev vedtaget uden protester fra forsamlingen.
Valg af medlem til bestyrelsen og stedfortræder:
På valg var formanden Jens Chr. Olesen og stedfortræder Lars Knudsen fra grundejerforeningen nr. 2, Hostrup Hovedgård. Pladsen gælder for 5 år.
Jens Chr. Olesen sagde ja til genvalg og blev valgt med applaus. Som nu stedfortræder blev Svend Vestergaard Jensen fra Harevej foreslået og valgt.
Valg af revisor:
Bestyrelsen foreslog genvalg af revisor-firmaet Dahl, Rask og Partnere, og sådan blev det.
Eventuelt:
Der var ingen, der tog orden under dette punkt.
Talelysten ebbede ud, og såvel formanden som dirigenten rundede af med en tak for en god og velafviklet generalforsamling.
Referent
Ingrid M. Schmidt
2. juni 2008
