Skive Vand ændrer ikke tidsfrister

4. marts 2013: Skive Vand ændrer ikke på tidsfristerne for den årlige aflæsning af vandforbruget. Det er det venlige, men bestemte svar på et spørgsmål fra Grundejerforeningen Hostrup Teglgaard.

vandHenvendelsen fra grundejerforeningen til Skive Vand skyldes et ønske fra et af foreningens medlemmer, Jørgen Jørgensen på Blåbærvej 13. Han synes, at Skive Vand levner sommerhusejerne urimelig kort tid til at få aflæst og indsendt tal for vandforbruget. Efter hans mening bør aflæsningskortene sendes ud allerede omkring 1. november, så der er mere tid til at få klaret det praktiske i forbindelse med aflæsningen. Jørgen Jørgensen bad derfor grundejerforeningens bestyrelse om at tage sagen op.

Det er nu gjort, men tidsfristerne står ikke til at ændre. Det fastslår Birthe Christensen fra Skive Vands forbrugsafdeling.

Oplysningskortene bliver sendt ud omkring den 10. december. Med sidste frist for indlevering af det aflæste tal den 10. januar.

Hvis kortene blev sendt ud før, ville det give en masse dobbeltarbejde, forklarer Birthe Christensen. På grund af målerudskiftninger og den slags. Desuden bliver der samtidig med, at kortet sendes ud, oprettet forskellige indberetningsmuligheder. Via telefon og internet, og de ”linjer” skulle så stå åbne alt for længe.

Det gode råd til sommerhusejere, der lukker vandet af om efteråret, er derfor at aflæse måleren dér og så blot vente med at aflevere tallet, til kortet kommer ud. Så sparer man en ekstra tur til sommerhuset i december. Eller man kan måske få en nabo eller en fastboende i området til at hjælpe med aflæsningen i december.

Læs Jørgen Jørgensens forslag her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *