
Søren Daniel Kristensen – kommende formand for kystbeskyttelseslaget.
30. maj 2015: Kystbeskyttelseslaget Hostrup Strand får ny formand. Det blev oplyst ved lagets generalforsamling fredag 29. maj i Lem Forsamlingshus, hvor 25 medlemmer var mødt frem. Søren Vestergaard-Jensen trådte til som formand for godt et år siden ved Niels Jørgen Hyldgaards død. Ved sidste års generalforsamling blev Søren Daniel Kristensen så valgt ind i bestyrelsen, og dermed var “arvefølgen” sikret. Han overtager nemlig nu formandsposten.
I bestyrelsen sidder desuden Søren Poulsen som repræsentant for Hostrup Teglgaard, Søren Blæsbjerg fra Hostrup Strand og Jens Peder Hedevang for Skive Kommune.