Aage Dahls båltale ved sankhansbålet ved Hostrup Strand 2012:
Aage Dahl holder båltalen ved Hostrup Strand sankthansaften 2012. (Foto: Peter Jessen)
1923 skrev Thøger Larsen, redaktøren af Lemvig Avis, en sang:
Du danske sommer, jeg elsker dig,
Skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
Snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
Jeg dog elsker dig, hver gang du ler.
Du er i sindet lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld.
Sommeren 1923 var kold og regnfuld.
2012 har været kold og blæsende.
Et år var jeg en måned i Grækenland juni-juli måned. Hele året manglede jeg den danske sommer. Havde det som om jeg var snydt for noget.
Uanset hvor i verden jeg rejser, så kommer jeg til at savne den danske sommer og det danske vejr, som er verdens bedste, fordi det er så afvekslende med varme, kølighed, vind, regn og vindstille. Og så giver det danske vejr et flot, grønt landskab.
Mennesker kloden over ved, at solens lys er livgivende. Derfor tror mange, at solen er guddommelig og indgår i naturreligionerne.
Japan har solen som symbol i flaget.
Gennem tiderne har folkeslag verden over forsøgt at beregne, hvor langt et år er.
I Skotland for seks år siden så vi tre gamle stengrave . hullerne og bestemte sten blev ramt af solens stråler på den længste dag i året. Gravene var 3000 år gamle.
Inkaerne 3-4 km oppe i Andesbjergene i Sydamerika tilbad solen og havde afbilledet solen med 1½-2 meter store guldplader i 1400-tallet.
Mayerne i Mellemamerika kunne med timers nøjagtighed aflæse på stenkalendre årets længde. De havde bjergtoppe og bestemte målepunkter, som viste hvornår solen stod højest og lavest
I Skive Kommune har vi solen opstillet i en rundkørsel.
I mine overvejelser til i aften indgik, om der i aften skal fokuseres på frygt eller fryd. Begge kom med
Frygten for det onde er symboliseret med heksebrænding på bålet. Dårligdomme tilintetgøres ved afbrænding.
Hvad ville vi smide på bålet i dag?
Skulle det være skattesedlen, sagen om atomaffaldet i Hvidbjerg, den økonomiske krise i EU, den manglende politiske mod til at træffe beslutninger på tværs af højre og venstre til gavn for vort elskede danske velfærdssamfund, kloakering ved Hostrup Strand, en kystsikring, som ikke kan modstå stormvejret, arbejdsløshed, terror, lavere levefod, oliepriser m.m.?
Personligt har jeg det svært med, at man ikke i dansk politik kan samarbejde og beslutte indgreb og reformer, der kan fastholde og tiltrække arbejdspladser.
En del folketingspolitikere trænger til at blive ristet lidt på bålet.
Redskaberne kender vi alle: produktion til en konkurrencedygtig pris.
Længere arbejdstid og mindre i lønposen. Kompensation kan ydes over skattelovgivningen i form af lavere skat
I min optik har venstrefløjen vist sig åben over for mulige reformer med stort borgerligt indhold (efterløn, færre feriedage, kortere tid på dagpenge, ingen stigninger i overførelses-indkomsterne). Områder den forrige regering burde have taget fat. Nu er chancen for reformer, men viljen til at give æren til den anden part mangler – på begge sider. Dette skrev jeg fredag formiddag. I aftes var et stort forlig indgået. Opløftende.
Det var frygten – mine udvalgte hekse.
Nu til Fryd og glæde, som der heldigvis er meget af, hvis man er positiv, ser muligheder, har livsglæde..
Her har jeg valgt det nære, Limfjorden.
Danmarks grimmeste skuespiller i 1950erne, Kaj Holm (fra Lemvig), har begået 1 bog: En limfjordsdreng – selvbiografi.
Det kunne også blive titlen min bog, hvis jeg ville skrive en sådan. Født på den anden side af Venø 150 m fra stranden tæt ved Humlum Havn – Badestrand i ungdommen var Toftum bjerge.
Mit voksne livs badestrand er Hostrup – en af de meget barske strande i Limfjorden – noget vesterhavsagtig – men meget at fryde sig over:
God stenet badestrand – mange stenarter fra de norske fjelde skyldes istidens gletsjer – og godt vand – en tur langs stierne i det kuperede landskab. 5 stjerner ud af 5.
Hostrup Hovedgård har åbnet arealerne med faldlåger og broerne, så der er mulighed for at se stedet, hvor det første teglværk blev i 1700-tallet af Joakim Tolstrup – endnu kan vi finde mursten med navnet C.C. von Bracht, som var fjerde led og sidste i Tolstrupslægten. Da var teglværket vist flyttet tættere på, hvor vi står. Årsproduktion 50.000 mursten.
I Hostrups enge har en varieret flora – nogle få navne får I: gøgeurter (plettet), troldurt, den ret sjældne kødædende vibefedt, engkabbelejer, tjærenellikerod. Ved nordenden af vige findes blå ensian. Rigkær langs vigens nordside med stor artsvariation. Udsigt over vigen fra Langeodde. Nature 2000-område. 5 stjerner.
Et fugleliv med over 200 arter gør stedet til et besøgt område for ornitologer.
Fiskehejrerne i Hostrups skove. De store græssende flokke af gæs og svaner på træk forår og efterår. 5 stjerner.
Et af de flotteste istidslandskaber i Danmark. Jeg nyder turen til Skive og endnu mere når jeg skal fra Skive. Mod syd med kig ud over flodlejet fra Skive ådal langs Hvidbjerg til Bustrup videre langs Sdr. Lemvejen ud over vigen. Længere ud ses hedearealerne. Mod nord skal vi op ad bakken – op i Salling – op i det gode fede Sallingmuld, som har ligget beskyttet mod udvaskning under de store ismasser.
Forestil jer de store vandmasser fra Karup Å og Gudenåen, der har fosset ud i Venø Bugt i slutningen af 3 istid for 12000 år siden. 5 stjerner.
Jeg er ikke den eneste, som har frydet mig over Limfjorden.
Thøger Larsen har som nævnt i indledning frydet sig over Limfjorden boligen på sydskrænten af indsejlingen til Lemvig. Ofte gik han lange aftens og natteture langs Limfjorden. Han var et naturmenneske.
Tænk på hans forslag til en dansk midsommervise ”Danmark nu blunder den lyse nat”.
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen udgav sidste år sit store værk ”Limfjorden 1 og 2.” på ca. 1000 sider fortalt om sin kærlighed og store kendskab til Limfjorden. Han boede i lang tid i det gamle børnehjem ved Humlum Havn.
Fotografen Kirsten Klein har i dette værk og i egne udgivelser vist os ”vor fjord” i sort-hvide fotos. De fås ikke bedre.
Maleren Niels Bjerres lidt kantede billeder. Jens søndergårds naive billeder. Hans Schmidt og Christian Dalsgaard fra Skiveegnen naturralistiske billeder, Forfattere som Jens Smærup Sørensen, Johannes V Jensen, I.P. Jacobsen, Knud Sørensen, Mors, Jeppe Aakjær og mange flere har gået langs Limfjorden og været betaget af vores del af Limfjorden – så betaget, at de har skrevet, malet og fotograferet.
Også i dag er vi mange, som fryder os over området langs Venø Bugt.
Se blot på Hostrup Teglgaards hjemmeside. De flotte fotos af små og store ting.
Til slut lidt om Midsommervisen. Drachmanns Sct. Hans-vise er en hyldest til årets gang i Danmark. Dejligt i Danmark om efteråret, i juletiden og i vintervejr. Dejligt når forårets arbejde med jorden starter. Dejligst er dog Sct. Hans, når ungdommen er i dans – det være sig de små føl, kalve og lam og alle de andre dyreunger – og vore egne unge. Fornøjede unge og unger – mennesker og dyr – er livsbekræftende.
Drachmanns afslutning – hør den: Men den skønneste krans er dog din Sct. Hans.
Lad os synge St Hans-visen. Læg mærke til den hyldest, han giver alle årstider i DK.
Men dog mest St. Hans.
God sommer.
Tak for ordet
Aage Dahl, Enebærvej 6
